Nye Features
SE billeder, SE billeder, SE masser af billeder fra Bolivia - Nu har vi fået oploadet mange flere billeder, så I derhjemme bedre kan danne jer et indtryk om hvad det er vi laver ude i det store udland ;-)
Og så om det ikke var nok har vi lavet en gæstebog, så i kan skrive hilsener til os, og inden længe vil i kunne se små videoklip.
Huanumilla – ACSere
I slutningen af maj, var vi alle fire IMCCere med på ACS kursus i Huanumilla, hvilket ligger ca. 4 timers kørsel fra San Lucas. Frit oversat til dansk, står ACS for frivillige sundhedsarbejdere, og ifølge aftalen med de 120 landsbyer der ligger i IMCC indsats område, skal hver landsby vælge 2 frivillige sundhedsarbejde, til at påtage sig ansvaret for forbyggende sundhedsinformation, samt hjemmebesøg ved familierne for eksempel at tjekke op på nyfødte, syge børn og om familien har fået deres vaccinationer. Vi var med socialarbejderen fra hospitalet i San Lucas - Aniceto, der står for undervisningen af de frivillige sundhedsarbejdere i dal områderne. IMCC har pt. kun en lille rolle økonomisk set i forhold til de frivillige sundhedsarbejdere, da kurserne som led i bæredygtighed strategien betales 100 % af kommunen. Men praktisk set spiller IMCC stadig en forholdsvis stor rolle, særligt i forhold til støtte og vejledning til Aniceto (socialarbejderen på hospitalet) og de frivillige sundhedsarbejderes bestyrelse.
ACS`erne udgør en vigtig ressource i arbejdet med at forbedre sundheden på landet, men endnu er de for dårligt organiseret og dårligt uddannet. Gruppen består af folk fra de forskellige landsbyer der er interesseret i sundhed, men de har oftest ingen eller meget kort skolegang bag sig, hvilket gør det svært at undervise dem. Samtidig er de heller ikke særligt anerkendt af hospitalet, hvilket gør det svært for Aniceto at få opbakning og gennemfører sine kurser. Aniceto afholder kurser 2 gange årligt på hver post, og emnet for første kursusrække i år var ernæring og underernæring. ACS`erne bliver i år undervist ud fra en bog som IMCC har trykt. Denne skal de bruge til at gennemgå forskellige sundhedsemner med familierne. Bøgerne er pædagogisk opbyggede, og indeholder de vigtigste symptomer på bla. alvorlig diarre, alvorlig hoste, underernæring, graviditets og fødselskomplikationer.
Turen til Huanumilla havde to formål, først og fremmest var det for at give Aniceto feedback på hans undervisning, men også i høj grad for at Rune og Trine kunne få en bedre forståelse for hvad der sker på kurserne og hvordan eventuelle problemer kan løses. Kurset afholdes på sundhedsposten, hvor der er omkring 20 frivillige knyttet til hver post.
På hver post arbejder der en sygehjælper der er aflønnet af hospitalet, han eller hun har ansvaret for at vaccinere, og behandle i det omfang de er i stand til. Da en sundhedsposts område er meget stort, er det en stor fordel at bruge de frivillige sundhedsarbejder, de kender indbyggerne i deres landsby, og kunne for eksempel sende syge til sundhedsposten. Men mange bruger ikke denne mulighed. Det prøver vi i IMCC at lave om på.
Der ligger flere billeder fra Huanumilla under billede mapperne, med tilhørende beskrivelser: de giver et indtryk af hvordan et kursus for frivillige sundhedshjælpere fungerer på landet i Bolivia.
Sportsturnering
basket sammen med Marie og rådhuset. Uha, sport det er ikke for sjov i San Lucas, hvis man ikke har chancen for at vinde så stiller man ikke op, sådan er det bare! Og uden overdrivelse kan man vist godt kalde dem en smule fanatiske ;-) Men hvilken stemning, der bliver råbt, piftet og buet til den helt store guldmedalje, de tre aftner om ugen der spilles kampe. Når nu hele byen går så meget op i sport er det ingen ulempe at være god til det. Alle børn i byen er efterhånden på fornavn med Trine, for hun blev nemlig turneringens bedste futsal spiller, med pokal oven i hæderen.
På billedet står hun sammen med Vicky (Ansvarlig for kvindegrupper) og Mikkel. Rune var som præsident meget stolt af de tre guldmedaljer som IMCC havde høstet, det er vigtigt for vores ansigt udadtil, som han lettere berørt sagde bagefter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar