Ferie med forældrene, fortsat.....

Efter at have nydt danseoptagene i Sucre, kørte vi til San Lucas. Her blev der daset, givet en kort rundvisning i byen, lavet god mad, cyklet, skrevet dagbøger, læst og for nogles vedkommende blev det også til bestigning af toblerone bjerget lige i nabolaget, det holdt hårdt, men de kom op på toppen ;-) Nogle stille og rolige dage oven på et aktivt program i Trinidad og Sucre.

Minerne i Potosi

Vi har ellers siden vores ankomst til Bolivia altid været modstandere af at tage på besøg i minerne i Cerro rico (det rige bjerg), da Potosi og minerne i sig selv dækker over så mange frygtelige historier, desuden er sikkerheden ikke den bedste, i bjerget hvor ingen har noget overblik over hvor mange miner der findes og hvor i bjerget der arbejdes. Billede: Rune dukker frem fra et dybere niveau

Spanierne startede mine - driften i Potosi i 1545, og det siges at man med det udvundne sølv fra minerne kan bygge en bro de 10.000 km til spanien, og ligeledes en bro tilbage til Bolivia af knogler fra de indianske og afrikanske slaver, der er omkommet i minerne pga det kummerlige arbejde. Man mener at omkring 8 mio. slaver mistede livet.
I dag er det bolivianske arbejdsshaks der udvinder mineralerne, det er særligt tin, men også lidt sølv der i dag hentes ud af minern. Udenlandske firmaer opkøber råmaterialerne hvorefter de forarbejder jorden og udvinder mineralerne, en proces der er for kompliceret og dyr til at bolivianske firmaer har forsogt sig. Ingen har nogle præcise tal på hvor mange der egentlig arbejder i minerne, men man mener det er omkring 15.000 bolivianere, hvoraf nogle af dem er børn helt ned til 8 års alderen, der løber ærinder for de voksne. Som dansker kan det være svært at fortså at mange vælger arbejdet i minerne, fremfor landbrug eller eventuel uddannelse. Men lønningerne er pt. gode af bolivianske forhold. Markedsprisen på tin og sølv er hoje og selv børn i 10 – års alderen kan tjene 50 (40 kr) bolivianos om dagen, hvilket svarer til lønnen for en voksen faglært håndværker. En leder af et arbejdsshak på 30 personer tjener ca. det dobbelte af en almindelig betalt boliviansk læge. Men et svigtende helbred er en trolig følgesvend, f.eks. jernlunger, pga de enorme maegder stoev og giftige dampe i bjerget, desuden er det generelt et utroligt haardt arbejdsmiljo hvor temperaturen naar 35 – 45 grader på de dybe nivaeuer. Dem der gaar ind i bjerget for at arbejde, kan ikke vide om de komme ud som et helt mennekse og de fleste minearbejdere drikker store maegder alkohol og tygger coca inden de bevaeger sig ind i de klaustrofobiske gange. Minearbejderne ofrer til djaelven inden de gaar ind, han er nemlig den der har magten i det maegtige bjerg, og ham man skal saette sin lid til for at komme uskadt ud igen. Billede: den tilbedte djaevle

Efter en rigtigt god ferie, er hverdagen de sidste par uger blevet brugt på arbejde i San Lucas: vi har så småt påbegyndt årsrapporten på spansk, som skal afleveres til diverse offentlige instanser samt vores næremeste samarbejdspartnere, desuden er vi i gang med at opdateret diverse arbejdspapirer, så det bliver lettere for de nyest ankomne at sætte sig ind i hverdagen på projektet. Det nye par, Randi og Martin, der skal tage over efter os ankommer til Bolivia om en måneds tid, og så starter overlappet, så der er mange ting der lige skal lægges en sidste finger på inden juleferien.

I disse dage er der voldsomme demonstrationer i Sucre, som udspringer af utilfredshed over den nye grundlov som er ved at blive lavet, blandt andet onsker de at faa hovedstaden flyttet fra La Paz til Sucre. Demonstrationer er voldsomme, men det er heldigvis ikke noget vi maerker i vores hverdag i San Lucas.

For jer der gerne vil vide lidt mere om aarsagerne bag kan i finde mere her:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/7112456.stm

http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/7114506.stm

Mange Hilsner fra Trine og Rune