Nyt fra Bolivia

Tarija
Der er tradition for at de to par tager på en ryste sammen tur inden det hele bliver alt for meget hverdag, og det tog ikke mange minutter før vi fik besluttet at vi skulle til Tarija.
Billede: Morgendis i national- parken tæt ved Tarija








Tarija ligger lavt ca 1850 meter, og er kendt for sit behaglige klima året rundt. Så tanken var at vi skulle ned og forkæle os selv lidt. Turen fra San Lucas tager ca 6 timer, og for at det ikke skulle blive en badeferie tog vi til en Nationalpark tæt ved Tarija, her overnattede vi i ca 4 kilometers højde i et kæmpe albegue bygget til turister, men sjældent brugt, idet der ikke findes nogen form for offentlig transport derud. Om morgenen kørte vi af en meget dårlig vej (sommer er regntid) hvor der var brug for 4-hjulstrækket, Yeah det kan drengene godt lide... Vejen ender ved en gamle Inca sti, der går fra højsletten ned igennem dalene en rigtig smuk vandretur.. Samme eftermiddag kørte vi igennem nationalparken hvor der findes flamingoer i de små laguner og store sandklitter. Efter en lang dag skulle vi videre til Tarija.. Og så skulle der slappes af, så vi fandt os et hotel med pool, og ja så skete der faktisk ikke så meget mere den dag.


Billede: Leg i sandklitter i National- parken, Bolivias Råbjergmile i 4 kms højde



Næste dag kørte vi ud til et af de mange vandfald i området, vi gik langs floden op forbi mange små vandfald til det helt store på 40 meter, under hvert vandfald var der en lille pool med stillestående vand, iskoldt, men rigtig forfriskenden i den stærke sol. Tarija og omegn er meget frodigt, så når man bor i San Lucas, kan ti bananer godt være en fantastisk ting.. Søndag gik med at plyndre markedet for alt det vi ikke kan få i San Lucas, og så gik turen hjem igen.

Billede: Vandfald tæt ved Tarija


Anne og Uffe
I starten af Marts fik vi besøg af Anne og Uffe. De har rejst igennem Argentina og Chile og skal videre mod Peru, Costa Rica, USA og Canada før turen går hjem igen om ca 4 mdr. De to rejsende nød at koble af i San Lucas, få dyrket noget sport, og set hvordan landet ser ud i Bolivia...Og vi i San Lucas nød at få besøg og at kunne fortælle om hvad vi rendte rundt og lavede. Vi fik 4 rigtig hyggelige dage i San Lucas, hvorefter vi tog til Sucre sammen, hvor vi skulle på en uges sprogskole.

Billede: af Anne, Uffe og Rune der nyder at vi har nået toppen på San cristobal - 3700. lige uden for San Lucas


Sprogskole i Sucre
Som sagt er vi i øjeblikket i Sucre for at tage spansk undervisning, som ny er det rart at få et boost i sit spanske, og lære lidt ekstra som man kan bygge videre på i San Lucas, vi nyder at kunne mærke at man lige så stille bliver i stand til at sige mere og mere, og som de gamle altid siger så er der ikke andet for at springe ud i det og lære af sine fejl... nu er vi i hvertfald godt forberedt.


Nu starter kurserne paa landet
Om sommeren når det regner meget bliver der ikke holdt kruser på landet. Vejene er alt for dårlige og nogle steder kan man slet ikke komme frem. Nu i starten af april starter vi op igen. Vi har to ansatte, Vicky og Elio, der står for afholdelse af kurserne. Vicky afholder kurser for kvindergrupper i landsbyerne. Hun tager ud med en syerske, og den første dag underviser hun kvinderne i organisering, og kvinderettigheder. Den anden dag går med at sy, der er købt stoffer og symaskiner til dem, så der bliver syet nederdele til den store guldmedalje. Dagen med syning er langt ind for at kvinderne er motiveret for at komme, og ikke mindst sådan at landsbys atoriteterne og mændene giver dem tilladese til at tage afsted. Tanken er at de får noget håndgribeligt nyttigt med sig hjem, færdigheder i at sy, og det de har syet, og ikke mindst er blevet klogere på deres rigttigheder. Det sidste kan nogle af mændene måske have lidt svaert ved at se brugbarheden i.
Elio er læge og holder kurser for de traditionelle behandlere på landet. I Bolivia er der et meget veludviklet behandlingssystem som stammer tilbage fra de gamle indianerkulturer. Disse behandlere er ikke rigtigt kortlagt endnu, men der findes mange specialer, blandt andet fødselshjælper, koka-læser, knogleretter(ved en brækket arm), og mange andre slags. Fælles for dem er at de inddrager den åndelige verden i deres behandling, og meget vigtigt, at de kender og bruger de lokales skikke og traditioner. Disse traditioner kan det være svært for en vestlig læge at behandle ud fra, da sygdomsopfattelensen er meget forskellig. Det ses især i form af at det er de færreste hospitaler, heriblandt San Lucas hospital, der har mange patienter. Dette skyldes mange ting, et er at det koster penge at blive indlagt og behandlet, men der er også mange kulurelle ting i vejen. For eksempel er hospitalet, som de fleste hvidt, dødens farve for Quechua indianerne, lægerne går i hvide kitler og de færreste af dem taler Quechua eller kender til de lokales sygdomsopfattelelse. Til sammen gør det at mange indianer har en rigtig dårlig oplevelse af et hospitalsbesøg. Elios opgave er at prøve at få et overblik over hvem de traditionelle behandlere er og hvad de kan. Han holder samtidig kurser for dem for at lære dem om anatomi og fysologi, samt information ang. de hyppigste sygdomme på landet, heriblandt diarre, tuberculosis, og chagas(sydamerikansk sovesyge). Meningen er at gøre dem bedre i stand til at diagnostisere alvorlige sygdomme, og derefter videresende patienten til det offentlige system. Et eksempel på de forskellige opfattelser af sygdomme er diarre. I vesten sørger man for at rehydrere patienten sådan at patienten ikke dør af dehydrering. Men mange af de traditionelle behandlere opfatter diarre som en våd sygdom, med våde symtomer og derfor en situation med overskud af væsken. En behandling kan således være at undgå væske.
Mange af landområderne tager gerne en hel dag at nå, og mange steder skal man gå 6-8 timer for at nå frem. Dette gælder for eksempel Piruhani, hvor vi har planlagt at tage med Elio ud i midten af april. Det er også meningen at vi skal med Vicky til kvindgruppe møde, alt sammen for at vi skal kunne danne os et indtryk af behovene og manglerne på landet, og hvordan de lokale opfatter vores forsøg på at støtte deres sundhed. Følg blot med her på siden for at se de smukke billeder fra Piruhani i starten af maj....

Billede fra toppen af San Cristobal - 3700 m. hvor San Lucas ses i baggrunden
Håber ellers at I alle har det godt i forårs Danmark ;-)

Mange varme hilsner fra Bolivia - Rune og Trine