Efter en super duper god ferie med paragliding, mødtes vi med de to nyankomne fra Danmark, Louise og Tommy. Rigtigt dejligt at se dem igen, da vi jo var kommet til at kende dem rigtigt godt I vores 9 måneders forberedelsesperiode i DK. Tommy læser medicin i København, og Louise har lige afsluttet sin bachelor på statskundskab.
Vi brugte en uges tid i La Paz på at få lavet arbejdsvisum, boliviansk identitetskort, kørekort m.m. Alt papirnusseriet kræver en god potion energi og ihærdighed, for at sige det mildt, da man valfarter rundt på adskillige kontorer, men, men, men det hele gik meget glattere og så godt som ubesværligt, sammenlignet med da vi selv ankom i jan, så vi var glædeligt overraskede.
Efter at have afleveret samtlige ansøgninger i La Paz er det cutume at de to par tager på et par dages ryste sammen tur. Vi cyklede til Cocoico, startede i 4700 m højde, increible koldt, med sne, stiv blæst og det hele, og endte i 1100 m højde, med dejlig behagelig sommer temperatur, jungle ligende natur, og mulighed for en dukkert i poolen, nice!
Billedet: fra venstre Rune, Trine og Tommy klar paa toppen til at tage en kold start paa turen, med oprejst pande!
Området hedder Yungas, og ligger meget tæt på La Paz, man krydser Andes bjergkæden, og befinder sig på få timer i en hel anden verden. Her kunne vi nyde lidt solskin, og der var mange gode muligheder for gåture.
Vi har pt. været i San Lucas 3 uges tid, hvor Tommy og Louise er blevet bombarderet med detaljerne om projektet, der trods en lang forbedredelse i Dk på 15 måneder først virkelig kan læres her i San Lucas. Vi husker tydeligt hvor hårdt det var de første uger. Nu er det os der skal hjælpe de andre ind i projektet og når Marie og Mikkel tager hjem til Danmark i midten af august, så er vi de gamle. Det giver nye opgaver, og nye udfordringer, men vi føler os klar til de mange opgaver der venter det næste halve år.
Billede: udsigt over Sucre lige efter Louises og Tommys ankomst til Bolivia.
En af de hårde ting, især når man er ny, er at udarbejde projektets strategipapirer. Det tager en 3-4 dage, og her går vi hele projektet igennem, og definere hvad vores mål er for det næste halve år. Projektet er defineret i et projekt dokument, der blev udarbejdet da der blev søgt penge hos DANIDA, til den 5 års projektperiode der pt. er i gang. Her har man en række klart defineret projektmål, og med dem som udgangspunkt, diskuteres der hvordan man bedst arbejder sig frem mod disse mål. Fx i vores arbejde med Traditionel medicin, som stadig er meget nyt, sammenstykker vi sammen med Elio, (vores ansatte læge, og ansvarlige for trad. med.) hvad der er realistisk at nå det næste halve år, og hvad der skal startes op nu, for at kunne bruge det om et år eller to.
Et gennemgående tema, som man altid skal have i baghovedet er bæredygtigheden. Det er for såvidt nemt nok at tvinge nogle resultater frem, hvis man har penge nok, og vælger at gøre det hele selv. Men hvis arbejdet skal nytte noget, og også eksistere når IMCC ikke længere er her i 2011, så bliver man nødt til at samarbejde tæt med de lokale myndigheder såsom hospitalet og rådhuset. Dette betyder mange gange at man skal slå lidt koldt vand i blodet, da det ikke altid foregår i det tempo, og på den måde, en dansk gringo havde set bedst. Tjaa, her i ligger vist en af de største udfordringer ifbm. ulands projekter.
Som sædvanligt flyver dagene afsted, og weekenderne bliver i flittig grad stadig brugt på at spille volley med personalet fra hospitalet, racket og cykleture i baghaven, og ikke mindst med læsning og afslapning i vores dejlige have!
Håber I alle hjemme i Dk nyder den danske sommer med alle dens luner! Vi er hernede stadig store tilhængere af varmedunken under dynen, da nætterne stadig ind imellem kommer ned omkring frysepunktet, men nu begynder det da heldigvis at gå imod bedre tider ;-)
Mange hilsner fra San Lucas – Rune og Trine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar