Hej familie og venner

Så er vi her igen!
Undskyld at vi har ladet jer vente, men der har været rigtigt meget at se til her i Bolivia.
Kort og godt, vi er velankommet til San Lucas sammen med Marie og Mikkel, hvor vi er blevet taget godt imod af de ældste på projektet - Eva og Christian, vores samarbejdspartnere og resten af byen. Efter en overlapsperiode på 3 uger på projektet rejste Eva og Christian hjem til DK d. 17. feb.

Billede: Marie og Mikkel i forgrunden, Eva og Christian bagerst

Turen til San Lucas
Vi startede ud fra La Paz tidligt om morgenen, idet turen til San Lucas tager ca. 12 timer i bil. Det første lange stykke var på god asfaltvej, med lange lige strækninger henover altoplano`et. Efter syv otte timer nåede vi frem til Potosi i ca. 4000 meters højde. Byen er bygget op ved foden af Sierro Rico, et bjerg hvor man i 1700 tallet gjorde et af historiens største sølvfund. Det var spanierne ikke sene til at udnytte, og mange tusinder indianerne er døde som slaver af det ekstremt hårde arbejde i det store bjergs smalle mineskakter. Mange af datidens store europæiske krige er finansieret af de ufattelige mængder sølv som bjerget gav. I dag er der ikke mere sølv tilbage, men der bliver stadigt brudt tin og andre metaller fra bjergets indre, og indianerne dør stadig, i dag af støvlunger efter 10-15 års hårdt arbejde. Men lønnen er god, set i forhold til den bolivianske standard.
Fra Potosi er der ca. 2-3 timers køretur til San Lucas, alt efter årstiden, og det meste af den foregår på støvede grusveje. Det er dog ikke så slemt når man kører i en stor 4hjulstrækker. Det sidste stykke ned til San Lucas, er på en smal og snørklet bjergvej, hvor man har udsigten over hele dalen hvor San Lucas ligger.

Huset og haven
Efter Eva og Christian er taget hjem, er vi flyttet fra gæsteværelset over i et stort lækkert soveværelse, og har fået vores eget køkken. Herligt at få mulighed for at indrette sig, vi har bl.a. pyntet op med billeder af alle jer derhjemme fra. Vi spiser tit sammen med Marie og Mikkel, og på en god dag kommer der en 2 kilos oksemørbrad på grillen, og en god flaske boliviansk rødvin til. Det er der nemlig råd til, for et kilo af den bedste kvalitets oksekød koster kun 30 kr. her i Bolivia. Billede af huset: Vores koekken er nedest til hoejre i billedet og sovevaerelset er foerste doer naar man kommer op ad trappen.

Her om sommeren, december til februar, er der dejligt behageligt omkring 25 grader i skyggen, så vi bruger meget tid i haven, der efter en kæmpe indsats af Marie og Mikkel er blevet udvidet med græsplæne. Solen er meget stærk så alt grønt skal vandes og plejes for at overleve. Heldigvis er der oftest en daglig tordenbyge der renser luften og giver vand til dalen, så for tiden er der smukt og grønt mange steder.
Hverdagen i San Lucas
Hverdagene flyver af sted, vores arbejdsgang på kontoret er oftest fra 8:30-12 og igen fra 14 – 18, opdelt af en velfortjent siesta. Vores kontor ligger på 1. sal i hospitalet, på samme gang som hospitalsledelsen, på den måde har vi god mulighed for at følge med i, og blande os i, hvad der sker i San Lucas kommune.
Efter arbejde kan man inden mørkets frembrud, lige nå en hurtig cykeltur i vores ”baghave”, der er et stort bakket område, og i 3200 meters højde er det intet problem at få pulsen op. Desværre er den hårdføre flora domineret af buske med pigge, nogle rigtige sataner, så næste dags frokostpause går tit med at lappe cyklen. På Trines første tur formåede hun at sætte IMCC rekord, med hele 41 punkteringer i alt!!!!
I weekenderne er der god tid til at være aktiv, bl.a. er der mange hårde dyster i racket (en slags Squash på en udvidet bane) mellem os IMCC`ere, og ofte ledsaget af nabodrengen Jeido, lange volley dysts imod lægerne og sygeplejerskerne fra hospitalet, og ikke mindst for Runes vedkommende nogen lidt længere cykelture. Rune har en rekord der skal slås, 1 time og 19 min for den lange og seje tur op af bjerget, med en højde forskel på 800 meter, fra 3100 til 3900 meter. En rigtigt flot tur, men hårdt for lungerne.

Strømsvigt
I slutningen af jan var San Lucas kommunen ramt af strømsvigt i en periode på 2 dage, hvilket gjorde det besværligt at arbejde, da ingen af computerne fungerede. I privaten er der heldigvis taget højde for sådanne situationer, så stearinlys og gaskøleskab måtte findes frem af gemmerne. Og det endte med at være rigtig hyggeligt. Hvis det samtidigt er skyfrit, er der stjerneklart som vi ikke har set andre steder..

En dukkert mellem abrikostræerne
En søndag i februar tog vi alle 6 på tur ud til en abrikosfarm, der ejes af Milton, en ven af huset. Her brugte vi en formiddag i en af vandingssystemets opsamlingsbassiner. Skønt og forfriskende, da der er langt mellem svømmeturene når man bor i det tørre San Lucas.

Karneval - når 150 fulde bønder besøger ens hjem
En uge om året, går San Lucas, og hele Bolivia i stå. Under karnevalet, er der fest og fulde folk overalt, og gaderne bliver forvandlet til store vandkamps scener. Hver dag byder på en ny tradition, så man skal holde tungen lige i munden som dansker for at vide hvad den næste dag bringer.
En af traditionerne er at Ayllus, (traditionel organisering af landbefolkningen, bestående af landsby autoriteter), går rundt i byen og besøger udvalgte huse. På den rute ligger IMCC`s hus, og det skal man ikke gå hen og glemme. Der skal købes Singani (brændvin), sukkerkugler, sodavand, coca og masser af konfetti og serpentiner. I løbet af den dag kom der hele tre grupper fra forskellige landsbyer, der ligger tæt på San Lucas. De fleste er godt fulde inden de når frem til os, for i hvert hjem de besøger bliver der budt på alkohol, og det kan være alt fra vin til 92% finsprit med vand. Billederne er fra karnevalet, et af deres flotte dragter og et hvor Ayllus og Trine danser i vores have.
Når den 50 mand store festklædte gruppe er kommet indenfor i haven, bliver der danset og spillet musik, og det er værternes opgave at sørge for udskænkningen, noget der ofte medføre at man selv får lidt rigeligt at drikke, for her i Bolivia får man ikke bare lige lov at sige nej tak når der bliver skålet.
Den omgang var vi igennem 3 gange… Hårdt men utroligt sjovt, især når man prøver at forstå hvad den stive bolivianer siger til dig på Qecuecua (et gammel indianersprog der bliver talt på landet)
Billede: Rune gør klar til at forsvare danskernes ære i vandkamp, en tradition der også er tæt forbundet med karnevalet.

Billede: Endnu en tradition i forbindelse med karnevalet er at vaske bilerne og derefter pynte dem med konfetti, serpentiner og balloner, kvinden på billedet ofrer noget af sin drinks til ære for vor moder jord, i ønsket om held og lykke i fremtiden.

Håber i alle har det bedre end bedst hjemme i Danmark.
Mange hilsner fra Bolivia – Rune og Trine