Hej Allesammen...
Saa er det blevet tid til at vende hjem til Danmark igen...
Vi flyver fra Bolivia torsdag den 21 februar om morgenen, og lander i KBH kl 14.20 med flyveren fra Madrid...
Haaber i har glaede af siden, vi regner med at ligge lidt flere billeder ind saa snart vi kommer til Dk, og et internet uden opkaldsmodem...
Mange hilsner fra Trine og Rune, og vi ses meget snart.
søndag, februar 17, 2008
mandag, januar 14, 2008
Godt Nytaar!
Håber i alle har haft en alletiders jul, og er kommet godt ind i det nye år!
Det har været nogle travle uger på kontoret i San Lucas, og vi som lige havde håbet på at december ville blive stille og rolig. Sådan skulle det ikke være, men det er nu ikke så ringe endda at have noget at rive i.
Legater
I november og december måned var der ansøgningsfrist for de to typer legater som IMCC uddeler.
Fest og farver ved uddelingen af studenter -eksamen.
Den ene type er folkeskole for voksne. Ud fra de ansøgninger der er kommet vælger vi ud fra flere kriterier. Først og fremmest er det vigtigt at de kommer fra dalområderne, denne priotet skyldes at det er denne gruppe af mennesker der har sværest ved at få deres uddannelse, samt at det er den fattigste gruppe. Vi ønsker også at dem der arbejder som frivillige sundhedsarbejdere skal have muligheden for mere skolegang, sådan at de kan blive dygtigere og måske endda få muligheden for at tage en sundhedsuddannelse.
Legatet dækker udgifter til eksamen, bøger, lektiehjælp og transport.
Elverne får uddelt bøger i starten af året, og er fropligtigt til at møde op til 4 eksmener i løbet af året. Et år med denne uddannelse svare til to år i den almindelige skole.
Der er 3 niveauer, der dækker fra 6. klasse og frem til en studentereksamen. En typisk elev blev aldrig færdig med folkeskolen, pga. børn eller de skal hjælpe til med arbejdet i familien. De får så muligheden for at færdiggøre folkeskolen som voksne.
Den anden type legat er til en 2 års uddannelse som sygehjælper. En sygehjælper arbejder fx. på et hospital eller har ansvaret for en sundhedspost på landet. Vi uddeler hvert år 2 legater, til den 2 årige uddannelse. For dette legat er den igen en fordel at komme fra dalene og at have arbejdet med sundhed før, fx. som frivillig sundhedsarbejder. En af dem der fik legat i 2005 arbejder nu tæt sammen med os på hospitalet, han kom fra landet, og havde ikke økonomisk råderum til at tage en uddannelse. Han arbejdede i sin landsby som frivillig sundhedsarbejder. Efter hans uddanelse blev han ansat på hospitalet med ansvaret for at undervise de frivillige sundhedsarbejdere. Han havde ikke så meget erfaring med undervisning da han startede, men da han kender dalene, folket, sproget Qechua og den måde de tænker på, er han hurtigt blevet meget dygtig. En historie som vi er svært stolte af her i San Lucas.
I år havde vi 16 ansøgere til legatet. Vi har valgt 8 ud af dem til at komme til en eksamen som vi afholder i februar. Her skal de have en mundtlig og en skriftlig eksmaen, og den kvinde og den mand der klare sig bedst får legaterne. Men det er noget man skal ville, for med de store afstande der er i Bolivia, kommer de studerende kun hjem en gang på ferie i løbet af de 2 år uddannelsen varer. Til gengæld har de så muligheden for at forsøge deres familier når de er blevet færdige og har fået job.
Årsrapport
Her i slutningen af året og starten af januar har vi haft tralvt med årsrapporten som afleveres til alle vores samarbejdspartenere. I den har vi muligheden for at beskrive vores aktiviteter, hvad vi nåede i 2007 og hvad der stadig mangler, hvad der er gået godt og hvad der skal forbedres i 2008. Rapporten er selvfølgelig på spansk, og selvom man efterhånden føler sig flyende i det talte er det nu alligevel en stor mundfuld at skrive på spansk... Det skulle jo helst ikke lyde som om at det er et barn fra 5. klasse der er forfatter. Så det er nu meget rart at have et par gode ansatte, der er klar til at rette rapporten for”småsvupsere” ;-)
Ny ansat til kvindegrupperne
I 2007 har IMCC arbejdet med kvindegrupper i 5 områder, men da strategien er at udvide til 11 områder skal der fra marts måned ansættes en kvinde mere til at undervise på landet. På denne baggrund har vi udvalgt 7 til samtale ua af de 16 ansøgere vi har fået. Dog har alle åbentbart ikke læst annoncen helt grundigt, vi har specifikt skrevet at vi søger en kvinde og at man skal mestre Quecua (lokalsproget), og alligevel søgte en mand som snakker Aymara (lokalsproget i La Paz), der desuden skrev at han glædede sig meget til at bo i Madrid. Ja, ja sådan er det jo, nu håber vi bare der en god kvalificeret ansat i mellem ansøgerne når samtalerne løber af stablen i slutningen af januar.
Cykling
Tommy og Rune var været i intens træningslejr i december måned, målet var at tage rekorden på at bestige ”el cumbre på cykel”. Det lykkedes Rune d. 23 dec. at tage den 12 km stejle tur på 1 time og 16 min., 3 min. hurtigere end den
hidtidige rekord, nu håber han så at den rekord vil holde lidt tid, for det var en hård omgang.
Rune i haard traening
D. 3 januar ankom Randi og Martin til Bolivia, så nu begynder vi for alvor at føle at hjemrejsen til Danmark ligger og lurer lige om hjørnet. Selv om det stadig er en smule surealistisk at tænke på en hverdag i Århus, saa glaeder vi os rigtigt meget til at se jer alle sammen igen. Vi flyver fra La Paz d. 21. februar om morgenen, og lander i Kastrup ca. kl. 14.20 fredag den 22. februar, med flyet fra Madrid, hvis alt går som planlagt.
Hmmm, februar i Danmark direkte fra boliviansk sommer... Det bliver en kold omgang, Trine har da ogsaa været så forudseende at købe omkring 10 strikketrøjer i lamauld, for at kunne modstå kulden ;-)
Vi ses jo lige om snart...
Mange hilsen fra os her i Bolivia - Trine og Rune
Det har været nogle travle uger på kontoret i San Lucas, og vi som lige havde håbet på at december ville blive stille og rolig. Sådan skulle det ikke være, men det er nu ikke så ringe endda at have noget at rive i.
Legater
I november og december måned var der ansøgningsfrist for de to typer legater som IMCC uddeler.
Fest og farver ved uddelingen af studenter -eksamen.
Den ene type er folkeskole for voksne. Ud fra de ansøgninger der er kommet vælger vi ud fra flere kriterier. Først og fremmest er det vigtigt at de kommer fra dalområderne, denne priotet skyldes at det er denne gruppe af mennesker der har sværest ved at få deres uddannelse, samt at det er den fattigste gruppe. Vi ønsker også at dem der arbejder som frivillige sundhedsarbejdere skal have muligheden for mere skolegang, sådan at de kan blive dygtigere og måske endda få muligheden for at tage en sundhedsuddannelse.
Legatet dækker udgifter til eksamen, bøger, lektiehjælp og transport.
Elverne får uddelt bøger i starten af året, og er fropligtigt til at møde op til 4 eksmener i løbet af året. Et år med denne uddannelse svare til to år i den almindelige skole.
Der er 3 niveauer, der dækker fra 6. klasse og frem til en studentereksamen. En typisk elev blev aldrig færdig med folkeskolen, pga. børn eller de skal hjælpe til med arbejdet i familien. De får så muligheden for at færdiggøre folkeskolen som voksne.
Den anden type legat er til en 2 års uddannelse som sygehjælper. En sygehjælper arbejder fx. på et hospital eller har ansvaret for en sundhedspost på landet. Vi uddeler hvert år 2 legater, til den 2 årige uddannelse. For dette legat er den igen en fordel at komme fra dalene og at have arbejdet med sundhed før, fx. som frivillig sundhedsarbejder. En af dem der fik legat i 2005 arbejder nu tæt sammen med os på hospitalet, han kom fra landet, og havde ikke økonomisk råderum til at tage en uddannelse. Han arbejdede i sin landsby som frivillig sundhedsarbejder. Efter hans uddanelse blev han ansat på hospitalet med ansvaret for at undervise de frivillige sundhedsarbejdere. Han havde ikke så meget erfaring med undervisning da han startede, men da han kender dalene, folket, sproget Qechua og den måde de tænker på, er han hurtigt blevet meget dygtig. En historie som vi er svært stolte af her i San Lucas.
I år havde vi 16 ansøgere til legatet. Vi har valgt 8 ud af dem til at komme til en eksamen som vi afholder i februar. Her skal de have en mundtlig og en skriftlig eksmaen, og den kvinde og den mand der klare sig bedst får legaterne. Men det er noget man skal ville, for med de store afstande der er i Bolivia, kommer de studerende kun hjem en gang på ferie i løbet af de 2 år uddannelsen varer. Til gengæld har de så muligheden for at forsøge deres familier når de er blevet færdige og har fået job.
Årsrapport
Her i slutningen af året og starten af januar har vi haft tralvt med årsrapporten som afleveres til alle vores samarbejdspartenere. I den har vi muligheden for at beskrive vores aktiviteter, hvad vi nåede i 2007 og hvad der stadig mangler, hvad der er gået godt og hvad der skal forbedres i 2008. Rapporten er selvfølgelig på spansk, og selvom man efterhånden føler sig flyende i det talte er det nu alligevel en stor mundfuld at skrive på spansk... Det skulle jo helst ikke lyde som om at det er et barn fra 5. klasse der er forfatter. Så det er nu meget rart at have et par gode ansatte, der er klar til at rette rapporten for”småsvupsere” ;-)
Ny ansat til kvindegrupperne
I 2007 har IMCC arbejdet med kvindegrupper i 5 områder, men da strategien er at udvide til 11 områder skal der fra marts måned ansættes en kvinde mere til at undervise på landet. På denne baggrund har vi udvalgt 7 til samtale ua af de 16 ansøgere vi har fået. Dog har alle åbentbart ikke læst annoncen helt grundigt, vi har specifikt skrevet at vi søger en kvinde og at man skal mestre Quecua (lokalsproget), og alligevel søgte en mand som snakker Aymara (lokalsproget i La Paz), der desuden skrev at han glædede sig meget til at bo i Madrid. Ja, ja sådan er det jo, nu håber vi bare der en god kvalificeret ansat i mellem ansøgerne når samtalerne løber af stablen i slutningen af januar.
Cykling
Tommy og Rune var været i intens træningslejr i december måned, målet var at tage rekorden på at bestige ”el cumbre på cykel”. Det lykkedes Rune d. 23 dec. at tage den 12 km stejle tur på 1 time og 16 min., 3 min. hurtigere end den
hidtidige rekord, nu håber han så at den rekord vil holde lidt tid, for det var en hård omgang.Rune i haard traening
D. 3 januar ankom Randi og Martin til Bolivia, så nu begynder vi for alvor at føle at hjemrejsen til Danmark ligger og lurer lige om hjørnet. Selv om det stadig er en smule surealistisk at tænke på en hverdag i Århus, saa glaeder vi os rigtigt meget til at se jer alle sammen igen. Vi flyver fra La Paz d. 21. februar om morgenen, og lander i Kastrup ca. kl. 14.20 fredag den 22. februar, med flyet fra Madrid, hvis alt går som planlagt.
Hmmm, februar i Danmark direkte fra boliviansk sommer... Det bliver en kold omgang, Trine har da ogsaa været så forudseende at købe omkring 10 strikketrøjer i lamauld, for at kunne modstå kulden ;-)
Vi ses jo lige om snart...
Mange hilsen fra os her i Bolivia - Trine og Rune
mandag, november 26, 2007
Ferie med forældrene, fortsat.....
Efter at have nydt danseoptagene i Sucre, kørte vi til San Lucas. Her blev der daset, givet en kort rundvisning i byen, lavet god mad, cyklet, skrevet dagbøger, læst og for nogles vedkommende blev det også til bestigning af toblerone bjerget lige i nabolaget, det holdt hårdt, men de kom op på toppen ;-) Nogle stille og rolige dage oven på et aktivt program i Trinidad og Sucre.
Vi har ellers siden vores ankomst til Bolivia altid været modstandere af at tage på besøg i minerne i Cerro rico (det rige bjerg), da Potosi og minerne i sig selv dækker over så mange frygtelige historier, desuden er sikkerheden ikke den bedste, i bjerget hvor ingen har noget overblik over hvor mange miner der findes og hvor i bjerget der arbejdes.
Billede: Rune dukker frem fra et dybere niveau
Spanierne startede mine - driften i Potosi i 1545, og det siges at man med det udvundne sølv fra minerne kan bygge en bro de
I dag er det bolivianske arbejdsshaks der udvinder mineralerne, det er særligt tin, men også lidt sølv der i dag hentes ud af minern. Udenlandske firmaer opkøber råmaterialerne hvorefter de forarbejder jorden og udvinder mineralerne, en proces der er for kompliceret og dyr til at bolivianske firmaer har forsogt sig. Ingen har nogle præcise tal på hvor mange der egentlig arbejder i minerne, men man mener det er omkring 15.000 bolivianere, hvoraf nogle af dem er børn helt ned til 8 års alderen, der løber ærinder for de voksne. Som dansker kan det være svært at fortså at mange vælger arbejdet i minerne, fremfor landbrug eller eventuel uddannelse. Men lønningerne er pt. gode af bolivianske forhold. Markedsprisen på tin og sølv er hoje og selv børn i 10 – års alderen kan tjene 50 (40 kr) bolivianos om dagen, hvilket svarer til lønnen for en voksen faglært håndværker. En leder af et arbejdsshak på 30 personer tjener ca. det dobbelte af en almindelig betalt boliviansk læge. Men et svigtende helbred er en trolig følgesvend, f.eks. jernlunger, p
ga de enorme maegder stoev og giftige dampe i bjerget, desuden er det generelt et utroligt haardt arbejdsmiljo hvor temperaturen naar 35 – 45 grader på de dybe nivaeuer. Dem der gaar ind i bjerget for at arbejde, kan ikke vide om de komme ud som et helt mennekse og de fleste minearbejdere drikker store maegder alkohol og tygger coca inden de bevaeger sig ind i de klaustrofobiske gange. Minearbejderne ofrer til djaelven inden de gaar ind, han er nemlig den der har magten i det maegtige bjerg, og ham man skal saette sin lid til for at komme uskadt ud igen. Billede: den tilbedte djaevle
Efter en rigtigt god ferie, er hverdagen de sidste par uger blevet brugt på arbejde i San Lucas: vi har så småt påbegyndt årsrapporten på spansk, som skal afleveres til diverse offentlige instanser samt vores næremeste samarbejdspartnere, desuden er vi i gang med at opdateret diverse arbejdspapirer, så det bliver lettere for de nyest ankomne at sætte sig ind i hverdagen på projektet. Det nye par, Randi og Martin, der skal tage over efter os ankommer til Bolivia om en måneds tid, og så starter overlappet, så der er mange ting der lige skal lægges en sidste finger på inden juleferien.
For jer der gerne vil vide lidt mere om aarsagerne bag kan i finde mere her:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/7112456.stm
http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/7114506.stm
Mange Hilsner fra Trine og Rune
mandag, oktober 29, 2007
Amazonas og danseopvisning
Hola, hola
Hvordan har I det hjemme i Danmark?
Ja, vi nyder livet her i Bolivia....Ferie, ferie, ferie, ihh hvor er det dejligt med ferie og besøg af forældrene fra Danmark!
Og forresten, bare lige til en orientering, så har vi faktisk kun 6 ugers ferie i alt, nogle har åbentbart en tendens til at tro at vi ikke rigtigt arbejder hernede, men kun holder ferie, ja, bare lige så det er på det rene ;-)
Vi drog afsted til Trinidad i det nordlige Bolivia, sammen med Trines forældre, Runes mor, og et vennepar af trines forældr
e, hvor vi boede 4 dage på flodpram, imens vi sejlede opad mamore floden, der løber ud i amazonasfloden. Hver dag var der rig mulighed for at nyde naturen og stilheden. Det lykkedes os et par gange om dagen at spotte de lyserøde floddelfiner der svømmede ved siden af båden, samt flodskildpadderne, imens der blev slikket sol og daset på det øverste dæk. Trods en til tider næsten ulidelig varme på omkring
Efter- følgende rejste vi tilbage til Santa Cruz, hvor det var meningen at vi skulle flyve direkte videre til Sucre, men så let skulle det ikke være...... Ved ikke hvor meget i hører derhjemme om Bolivia i nyhederne, men Sucre har over et stykke tid lavet blokader og martcher for at få hovedstaden flyttet fra 
Meget, meget kort fortalt havde vi også problemer med at komme på flyet den efterfølgende dag, men efter en nervepirrende morgen lykkedes det os på et hængende hår at komme på flyet til Sucre. Hvor tiden bl.a. er blevet effektiv brugt på shopping for damernes vedkommende. Hele lørdagen var der stort danseoptog i Sucres afspærrede gader, fra eftermiddagstid og til godt ud på natten. Dette er en årlig tradition at de forskellige studier på de videregående uddannelser hver i sær danser en traditionel dans. Vildt imponerende, flot og fasinerende! Bolivianerne forstår virkelig at skabe en super stemning!
onsdag, september 26, 2007
Vi har lynene travlt, men vi ta`r det med ro.........
Hola holaJa, så er vi langt om længe tilbage med lidt nyt her fra Bolivia…….
Kalenderen for september måned har der været booket godt og grundigt, travlhed over hele linien, så tiden flyver af sted. En måned hvor der har været utrolig mange planlægnings- og koordineringsmøder, samtidig med at kurserne for traditionelle behandlere og kvindegrupperne kører på højtryk. I og efter oktober skulle det hele gerne blive mere stille og roligt, regntiden begynder så småt, og det sætter automatisk en stopper for kurserne på landet. Når det regner, bliver vejene så dårlige at man ikke kan komme frem til landsbyerne, selv ikke i en stor 4-hjulstrækker, dvs. at stort set alle aktiviteter går på vågeblus, og tiden bliver i stedet bl.a. brugt til at planlægge næste år, skrive spansk årsrapport, genforhandle kontrakter med de ansatte, og udvælge elever til de skoler vi giver legater til. Travlhed giver også rigeligt at skrive hjem om, så her kommer et lille udpluk af vores oplevelser igennem den sidste måneds tid.
Ferie, juuuuubii!
Heldige os, Malou og Jasper ville gerne lige holde en god uges ferie sammen med os her i slutning af august, rigtigt dejligt at få besøg fra DK. Vi benyttede muligheden for at komme en tur til amazone junglen i det nordlige Bolivia. For os et meget, meget anderledes Bolivia, end det golde, tørre, og støvede vi kender så godt, det var som at komme til et andet land, frodigt, grønt, farverigt og med masser af dyreliv. Vi tog en 3 dages pampastur, hvor man hovedsagelig sejler rundt. Vi fik set utrolig mange krokodiller, fugle, flodsvin, flodskildpadder og var heldige også at spotte nogle få floddelfiner og abeflokke. Kronen på værket var dog at vi så en 2-
Naturen fortsatte med at imponere da vi besøgte sol øen der ligger i Titicaca søen, 4000 m over havets overflade. Fra gammel tid og op til i dag er øen et helligt sted for de indianske religioner, der alle har haft solen som gud.
Billedet: Vi befinder os på det hellige Inca sted på toppen af soløen hvor de traditionelle behandlere laver ritualer til solguden.
Generalforsamling for de frivillige sundhedsarbejdere
Hvert år afholdes der generalforsamling(Asmablea) for de frivillige sundheds arbejdere, der arbejder ude i deres landsbyer, hvor de informere om sundhed. Dette system af sundhedsarbejdere har IMCC arbejdet meget med i starten af projektet, men vi trækker os nu mere og mere ud af aktiviteten og overlader det til hospitalet. Men der er stadig brug for meget støtte til denne gruppe. 
Vi er med til det måndelige bestyrelses møde, for at hjælpe og støtte. Organisationen er stadig på et niveau hvor de næppe selv ville kunne lave noget hvis ikke IMCC støttede op om dem. Et eksempel er den generalforsmling der er blevet afholdt. Ansvaret for afholdelsen ligger hos bestyrelsen, men de har brug for en god portion støtte fra IMCC, så vi har været med under alle forberedelserne og var tilstede under generlaforsamlingen alle 3 dage. En hård tjans, men også spændende. Vi var ihvertfald godt trætte da det hele var afsluttet.
Det er vigitgt at afholde sådan en generalforsamling, da det er det eneste forum der er rent deres, her kan de snakker om de problemer de møder og hvordan de skal løses. Det lyder jo meget godt, krøllen på halen er dog at det er de ikke så forfærdetligt gode til, og i løbet af de tre dage dukkede der mange interresante forslag op, de ville gerne have løn, have gratis lægebehandling i hele landet, ideer som ikke er dårlige, men fuldstændigt umuligt. Det svære ved gruppen er at de kommer fra landet, (og det er altså noget længere væk end vestjylland) og har en meget anderledes måde at tænke på, så man skal gå balancegang for ikke at få problemer. Den sidste dag på generalforsamlingen blev der delt identitetskort ud til dem der havde arbejdet det sidste år, og de fik samtidig en rygsæk. Desværre var der ikke så mange der havde afleveret deres rapport om hvad de havde lavet, så der var kun få der fik det til generalforsamlingen. Ideen med rygsækken er at det er en motivator for at de skal arbejde, så den får de kun, når de har bevist at de har arbejdet, dvs. når de afleverer deres rapport får de rygsækken. Se det er da logik, men den går ikke på landet!!!!!!!!
Inden vi så os om, udbrød der nærmest oprør, for alle ville have denne rygsæk, og de mente at både IMCC og hospitalet ville snyde dem. Hvad gør man så... 130 sure bønder og ikke mange gode løsninger. Et var vi sikre på, de måtte ikke få deres vilje, for de rygsække er kun til dem der arbejder, og det var de færrste af dem fer havde udført deres arbejde. Der blev holdt et krise møde, med cheflæge, en anden NGO, bestyrelsen for de frivlillige sundheds arbejdere og os IMCC. 
Det var ikke nogen rar oplevelse, pludseligt faldt bestyrelsen os i ryggen, og mente at alle skulle have rygsække, selvom de selv havde været med til at beslutte at kun de der arbdejer får en fortjeneste. Og som om at det ikke var nok viste cheflægen sig at være en kæmpe kryster, og valgte også at tage de sure bønders parti... ØV. Nå men alle andre end dem var enige i at vi ikke bare kunne dele ud til højre og venstre, så der blev med meget møje og besvær forhandlet et ”kompromi” på plads, sådan at alle dem der havde arbejdet kunne aflevere deres rapporter og få deres rygsæk..sådan cirka som det hele tiden havde været meningen... Hvad der gik galt? Tjaa, en fattige bonde, vil gøre alt for at få sådan en rygsæk værdi ca 50 Dkr, og han stoler overhovedet ikke på hvad der bliver sagt af myndighederne såsom hospitalet... I hans øjne ville vi gringos bare score alle de rygsække der ikke blev delt ud, og putte pengene i vores egen lomme.. Et ikke helt usædvanligt fænomen i Bolivia...
Men, men, men, alt taget i betragtning gik det hele godt, hospitalet blev mindet om at der findes denne gruppe, og vi fik givet en masse undervisning og information.. Godt at der er et år til næste gang.
Dansekonkurrence
Aftnerne er i de sidste par uger stået i sportens tegn. Der afholdes årligt to sportsturneringer i San Lucas, hvor alle institutioner kan deltage. Denne turnering skulle selvfølgelig, som de plejer blæses i gang med march og hyldning af nationalsangen. Herudover skulle turneringen indvies 
med traditionelle danse og afsluttes med et dragqueen show, som de enkelte institutioner kunne vinde point på. På denne baggrund gik vi sammen med hospitalspersonalet i skarp træning, altså i traditionel dans, hvilket der så sandelig også var behov for. Dansen er en klassiker fra det sydlige Bolivia, tilsat en enkelt god traditionel dansk dans – støvledansen, som vi brillerede med i afslutningen af dansen. jo, jo. Det samlede resultat blev ikke helt fantastisk, men vi klarede det da. Billederne siger det nok bedre end ord .
Ja, det bliver jo efterhånden helt hverdag hernede, selvom Bolivia fortsat overrasker gang på gang, både på godt og ondt. Den tidligere almindelige hverdag hjemme i Århus er ved at virke en anelse fjern, men ikke mere end at returbilletten nu er bestilt hjem til Dk. D. 22. februar lander vi atter i Dannevang.
Mange hilsner og tanker fra os hernede på den sydlige halvkugle – Rune og Trine
tirsdag, august 14, 2007
Festlige dage i Bolivia
D. 6. august er Bolivias uafhængighedsdag: i 1825 blev Bolivia erklæret for en selvstændig republik, opkaldt efter generalen Simon Bolivar, som også i starten af 1820erne var med til at sikre Venezuela og Colombia deres uafhængighed fra spanierne. Denne dag skal selvfølgelig fejres med maner, hvilket sker med en stor parade, hvor alle institutioner fra San Lucas og omegn marcherer i 3 rækker foran rådhuset til hornmusik og følgende tilråb fra byen idrætslærer: venstre….., venstre….., venstre…. og venstre. Når man parerer på vegne af ens institution skal de deltagende så vidt muligt have ens tøj på, eller minimum iføre sig sit pæne og mest repræsentable tøj. Vi havde på IMCCs vegne fået vores syerske Irma til at male et banner, da vi ikke kunne præstere det store på hverken det koordinationsmæssige eller tøj området.
Bolivia er landet med rigtigt mange helligdage/ feriedage, der er bl.a. lærerens dag, elevernes dag, bøndernes dag, vennens dag, lægens dag, fars dag, Columbus dag, San Juan – svarende til vores Sankt Hans, mors dag, havets dag, de dødes dag, sygeplejerskens dag osv. osv. osv. osv. Herudover findes der alle dagene hvor de enkelte byer, kommuner og amter fejrer deres ”fødselsdage”. Alle de forskellige feriedage har hver deres traditioner, på vennens dag skal alle fra hospitalet eksempelvis mødes til en time med kakao og kage, hvor alle har købt en lille gave til deres hemmelige ven (ala julenissen derhjemme) og talerne omhandler hvor gode venner vi er heldige at have, og at vi alle sammen for altid vil være gode venner. På havets dag arrangeres der store optog og parader i alle byer, på den baggrund at Chile engang for X antal år tilbage til sjuskede sig Bolivias sidste kyststrækning, og paraderne er for at symbolisere at bolivianerne gerne vil have deres kyststrækning tilbage igen. Særligt pointen med havets dag, har vi studset en del over, men vi er blevet enige om at bolivianerne simpelthen benytter ENHVER lejlighed til at lave parader, feste og nyde livet. :- )
Bolivia er landet med rigtigt mange helligdage/ feriedage, der er bl.a. lærerens dag, elevernes dag, bøndernes dag, vennens dag, lægens dag, fars dag, Columbus dag, San Juan – svarende til vores Sankt Hans, mors dag, havets dag, de dødes dag, sygeplejerskens dag osv. osv. osv. osv. Herudover findes der alle dagene hvor de enkelte byer, kommuner og amter fejrer deres ”fødselsdage”. Alle de forskellige feriedage har hver deres traditioner, på vennens dag skal alle fra hospitalet eksempelvis mødes til en time med kakao og kage, hvor alle har købt en lille gave til deres hemmelige ven (ala julenissen derhjemme) og talerne omhandler hvor gode venner vi er heldige at have, og at vi alle sammen for altid vil være gode venner. På havets dag arrangeres der store optog og parader i alle byer, på den baggrund at Chile engang for X antal år tilbage til sjuskede sig Bolivias sidste kyststrækning, og paraderne er for at symbolisere at bolivianerne gerne vil have deres kyststrækning tilbage igen. Særligt pointen med havets dag, har vi studset en del over, men vi er blevet enige om at bolivianerne simpelthen benytter ENHVER lejlighed til at lave parader, feste og nyde livet. :- )
Vi er i øjebilkket i Sucre, så snarest muligt skulle vi gerne få oploadet nogle flere billedmapper..... før vi smutter på en uges ferie sammen med Malou og Jasper, uha, det bliver nu godt!!!
søndag, august 05, 2007
Overlap
Hola amigos! Så er det atter blevet tid til lidt stort og småt fra Bolivia
Efter en super duper god ferie med paragliding, mødtes vi med de to nyankomne fra Danmark, Louise og Tommy. Rigtigt dejligt at se dem igen, da vi jo var kommet til at kende dem rigtigt godt I vores 9 måneders forberedelsesperiode i DK. Tommy læser medicin i København, og Louise har lige afsluttet sin bachelor på statskundskab.
Vi brugte en uges tid i La Paz på at få lavet arbejdsvisum, boliviansk identitetskort, kørekort m.m. Alt papirnusseriet kræver en god potion energi og ihærdighed, for at sige det mildt, da man valfarter rundt på adskillige kontorer, men, men, men det hele gik meget glattere og så godt som ubesværligt, sammenlignet med da vi selv ankom i jan, så vi var glædeligt overraskede.
Efter at have afleveret samtlige ansøgninger i La Paz er det cutume at de to par tager på et par dages ryste sammen tur. Vi cyklede til Cocoico, startede i 4700 m højde, increible koldt, med sne, stiv blæst og det hele, og endte i 1100 m højde, med dejlig behagelig sommer temperatur, jungle ligende natur, og mulighed for en dukkert i poolen, nice!
Billedet: fra venstre Rune, Trine og Tommy klar paa toppen til at tage en kold start paa turen, med oprejst pande!
Området hedder Yungas, og ligger meget tæt på La Paz, man krydser Andes bjergkæden, og befinder sig på få timer i en hel anden verden. Her kunne vi nyde lidt solskin, og der var mange gode muligheder for gåture.
Vi har pt. været i San Lucas 3 uges tid, hvor Tommy og Louise er blevet bombarderet med detaljerne om projektet, der trods en lang forbedredelse i Dk på 15 måneder først virkelig kan læres her i San Lucas. Vi husker tydeligt hvor hårdt det var de første uger. Nu er det os der skal hjælpe de andre ind i projektet og når Marie og Mikkel tager hjem til Danmark i midten af august, så er vi de gamle. Det giver nye opgaver, og nye udfordringer, men vi føler os klar til de mange opgaver der venter det næste halve år.
Billede: udsigt over Sucre lige efter Louises og Tommys ankomst til Bolivia.
En af de hårde ting, især når man er ny, er at udarbejde projektets strategipapirer. Det tager en 3-4 dage, og her går vi hele projektet igennem, og definere hvad vores mål er for det næste halve år. Projektet er defineret i et projekt dokument, der blev udarbejdet da der blev søgt penge hos DANIDA, til den 5 års projektperiode der pt. er i gang. Her har man en række klart defineret projektmål, og med dem som udgangspunkt, diskuteres der hvordan man bedst arbejder sig frem mod disse mål. Fx i vores arbejde med Traditionel medicin, som stadig er meget nyt, sammenstykker vi sammen med Elio, (vores ansatte læge, og ansvarlige for trad. med.) hvad der er realistisk at nå det næste halve år, og hvad der skal startes op nu, for at kunne bruge det om et år eller to.
Et gennemgående tema, som man altid skal have i baghovedet er bæredygtigheden. Det er for såvidt nemt nok at tvinge nogle resultater frem, hvis man har penge nok, og vælger at gøre det hele selv. Men hvis arbejdet skal nytte noget, og også eksistere når IMCC ikke længere er her i 2011, så bliver man nødt til at samarbejde tæt med de lokale myndigheder såsom hospitalet og rådhuset. Dette betyder mange gange at man skal slå lidt koldt vand i blodet, da det ikke altid foregår i det tempo, og på den måde, en dansk gringo havde set bedst. Tjaa, her i ligger vist en af de største udfordringer ifbm. ulands projekter.
Som sædvanligt flyver dagene afsted, og weekenderne bliver i flittig grad stadig brugt på at spille volley med personalet fra hospitalet, racket og cykleture i baghaven, og ikke mindst med læsning og afslapning i vores dejlige have!
Håber I alle hjemme i Dk nyder den danske sommer med alle dens luner! Vi er hernede stadig store tilhængere af varmedunken under dynen, da nætterne stadig ind imellem kommer ned omkring frysepunktet, men nu begynder det da heldigvis at gå imod bedre tider ;-)
Mange hilsner fra San Lucas – Rune og Trine
Efter en super duper god ferie med paragliding, mødtes vi med de to nyankomne fra Danmark, Louise og Tommy. Rigtigt dejligt at se dem igen, da vi jo var kommet til at kende dem rigtigt godt I vores 9 måneders forberedelsesperiode i DK. Tommy læser medicin i København, og Louise har lige afsluttet sin bachelor på statskundskab.
Vi brugte en uges tid i La Paz på at få lavet arbejdsvisum, boliviansk identitetskort, kørekort m.m. Alt papirnusseriet kræver en god potion energi og ihærdighed, for at sige det mildt, da man valfarter rundt på adskillige kontorer, men, men, men det hele gik meget glattere og så godt som ubesværligt, sammenlignet med da vi selv ankom i jan, så vi var glædeligt overraskede.
Efter at have afleveret samtlige ansøgninger i La Paz er det cutume at de to par tager på et par dages ryste sammen tur. Vi cyklede til Cocoico, startede i 4700 m højde, increible koldt, med sne, stiv blæst og det hele, og endte i 1100 m højde, med dejlig behagelig sommer temperatur, jungle ligende natur, og mulighed for en dukkert i poolen, nice!
Billedet: fra venstre Rune, Trine og Tommy klar paa toppen til at tage en kold start paa turen, med oprejst pande!
Området hedder Yungas, og ligger meget tæt på La Paz, man krydser Andes bjergkæden, og befinder sig på få timer i en hel anden verden. Her kunne vi nyde lidt solskin, og der var mange gode muligheder for gåture.
Vi har pt. været i San Lucas 3 uges tid, hvor Tommy og Louise er blevet bombarderet med detaljerne om projektet, der trods en lang forbedredelse i Dk på 15 måneder først virkelig kan læres her i San Lucas. Vi husker tydeligt hvor hårdt det var de første uger. Nu er det os der skal hjælpe de andre ind i projektet og når Marie og Mikkel tager hjem til Danmark i midten af august, så er vi de gamle. Det giver nye opgaver, og nye udfordringer, men vi føler os klar til de mange opgaver der venter det næste halve år.
Billede: udsigt over Sucre lige efter Louises og Tommys ankomst til Bolivia.
En af de hårde ting, især når man er ny, er at udarbejde projektets strategipapirer. Det tager en 3-4 dage, og her går vi hele projektet igennem, og definere hvad vores mål er for det næste halve år. Projektet er defineret i et projekt dokument, der blev udarbejdet da der blev søgt penge hos DANIDA, til den 5 års projektperiode der pt. er i gang. Her har man en række klart defineret projektmål, og med dem som udgangspunkt, diskuteres der hvordan man bedst arbejder sig frem mod disse mål. Fx i vores arbejde med Traditionel medicin, som stadig er meget nyt, sammenstykker vi sammen med Elio, (vores ansatte læge, og ansvarlige for trad. med.) hvad der er realistisk at nå det næste halve år, og hvad der skal startes op nu, for at kunne bruge det om et år eller to.
Et gennemgående tema, som man altid skal have i baghovedet er bæredygtigheden. Det er for såvidt nemt nok at tvinge nogle resultater frem, hvis man har penge nok, og vælger at gøre det hele selv. Men hvis arbejdet skal nytte noget, og også eksistere når IMCC ikke længere er her i 2011, så bliver man nødt til at samarbejde tæt med de lokale myndigheder såsom hospitalet og rådhuset. Dette betyder mange gange at man skal slå lidt koldt vand i blodet, da det ikke altid foregår i det tempo, og på den måde, en dansk gringo havde set bedst. Tjaa, her i ligger vist en af de største udfordringer ifbm. ulands projekter.
Som sædvanligt flyver dagene afsted, og weekenderne bliver i flittig grad stadig brugt på at spille volley med personalet fra hospitalet, racket og cykleture i baghaven, og ikke mindst med læsning og afslapning i vores dejlige have!
Håber I alle hjemme i Dk nyder den danske sommer med alle dens luner! Vi er hernede stadig store tilhængere af varmedunken under dynen, da nætterne stadig ind imellem kommer ned omkring frysepunktet, men nu begynder det da heldigvis at gå imod bedre tider ;-)
Mange hilsner fra San Lucas – Rune og Trine
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
